Rejser

 

Kendskabet til Esperanto åbner et vindue til hele verden.

Oplev at besøge lande, som du altid har drømt om; der er altid en esperantist, som vil tilbyde
logi og vise facetter af sit land, som selv turistguiderne ikke kender.

Pasporta Servo: denne service, som UEA's ungdoms-sektionen TEJO står for består af
gratis overnatningsmuligheder, blev oprettet i 1974 og har allerede hjulpet tusindvis af
esperantister over hele verden. Alle kan melde sig som værter, blot man ønsker at
modtage esperantotalende. Det er en glimrende måde at praktisere esperanto på og
knytte venskaber. Bogen Pasporta Servo indeholder over 1400 adresse i 89 lande, og
kan købes i vores Bogsalg.

Jarlibro: årbog med navne og adresser på over 2000 delegerede esperantister i hele
verden. De delegerede tilbyder oplysninger og informationer om mange fagområder.


Møder og kongresser: hvert år afholdes over hundrede internationale konferencer og
møder på Esperanto - uden oversættere eller tolke. Den største er Verdens-
esperantokongressen (Universala Kongreso de Esperanto) som afholdes sidst i juli
skiftende steder, med deltagelse af ofte flere tusinde personer fra mere end 60 nationer
med foredrag, kulturelle arrangementer, sommeruniversitet m.m. Se kalender

 

© 2017 Esperantoforeningen for Danmark - Dana Esperanto-Asocio / DEA.